15. maj 2013
Ferie 2013: Lockoutet fra ferien
Forårets lockout har bragt sommerferien i fare for mange børnefamilier. Mange familier med yngre børn i skolealderen har været ...
|
|
|
|
|
|
|
|
20. juni 2012
Hvor kan campingturen gå hen - Rejseinspiration!
Stadig flere danske vælger en form for individuel ferie hvor de selv bestemmer både destination, varighed, og hvad de vil opleve, vel at mærke i et tempo som de selv vælger. Det lyder jo alt sammen rigtig godt, men en speciel ferieform indeholder desuden en masse justeringsmuligheder, som f.eks at forkorte ferie nogle dage for at vælge et nyt feriested, vælge et andet land midt i ferien, veksle mellem storbyferie, naturferie, golf-, fiske- eller badeferie. Disse og masser af andre muligheder for at ændre og tilføje, ligger lige for, hvis du vælger campingferie i telt, teltvogn, campingvogn eller autocamper. Vælg nye oplevelser når det passer dig! Når du føler at du trænger til fornyelse, er det blot at sætte sig i vogntoget, med kursen mod nye og spændende oplevelser. I Danmark har vi ca. 500 godkendte campingpladser hvor du vælge mellem simple men smukt beliggende pladser, til store feriecentre med badeland og masser af aktiviteter. Går turen til det store udland bliver mange lokket af Sverige og ”allemandsretten”, som giver mulighed for at overnatte ude i naturen, men de svenske campingpladser ligger smukt placeret ved hav, sø, skov eller by og mange vælger at benytte sig af disse mere ordnede forhold. I hele Europa kan du vælge mellem tusindvis af campingpladser, uanset om turen er en badeferie, storbyferie eller måske en kulturferie med historiske steder som feriens mål. Kører efter det gode vejr Mange campister føler, at friheden til at kunne køre videre når man har lyst, er det største aktiv ved en campingferie. Skulle solen forsvinde og det tegner til regn i flere dage, vælger mange campister at tænde den bærbare computer, tjekke vejrudsigten i de omkringliggende lande og sætte kursen mod bedre vejr. I øvrigt er campister de første til at mene at der ikke findes dårligt vejr, men kun forkert påklædning. Campingvogn eller autocamper! For nogen kan det være svært at se fordele og ulemper ved henholdsvis campingvogn eller autocamper. Generelt kan man sige at med en campingvogn på krogen, kører man direkte til en campingplads ved feriemålet. Her opstilles campingvognen, og familien bruger bilen til ferieture i området. Hvis familien har valgt en autocamper er rejsemåden lidt anderledes. Her oplever man seværdighederne i løbet af dagen, mens man er på vej til dagens feriemål. Sidst på dagen når seværdighederne er oplevet, bliver der købt ind, og turen går til en campingplads eller en stellplads specielt for autocampere. Næste dag fortsætter rejsen mod næste ferieoplevelse med samme mønster som dagen før. Mange rejsende i autocampere medbringer cykler, så de kan cykle til butikker, spisesteder eller seværdigheder tæt ved campingpladsen, hvis de vælger at blive holdende i flere dage. Natur og frisk luft Fælles for alle campister, enten der er tale om teltcampister, familien i teltvogn, campingvogn eller autocamper er, at de bor midt i naturen. Selv om man sidder i en campingvogn, er man kun et skridt fra frisk luft og naturoplevelser. En anden vigtig ting for campister er at de bor i deres egen vogn, sover i deres egen seng, så uanset om feriemålet er Sicilien, Sorø eller Slovenien, er man hjemme hos sig, selv når man træder ind i sin campingvogn eller autocamper. Men hvor skal ferieturen gå hen? Se Campingbranchens Info film med titlen ”Ferieinspiration”, som indeholder en række spændende rejseforslag, som garanteret vil give dig masser af Ferieinspiration. Yderligere information på www.campingbranchen.dk eller: Pia Nielsen Camping Branchen Tlf.+45 36 14 04 57 Billeder til fri redaktionel anvendelse kan downloades på www.campingferie.dk
Tilknyttet fil: (3066 KB)
|
|
|