Tempo 100 - Kør op til 100 km/t i Danmark

Hvis din campingvogn/påhængsvogn skal Tempo 100 godkendes, er der nogle krav til henholdsvis bil og påhængskøretøj. Det kræver en tur til den lokale synshal at blive godkendt til Tempo 100.

Langt de fleste føler sig overbeviste om, at deres campingvogn kan godkendes til Tempo 100, hvilket de fleste også kan, dog kan problemet vise sig at være, at du kører rundt i en bil med for lille køreklar vægt.

En god tommelfingerregel er, at din bils køreklare vægt skal være lig med campingvognens totalvægt. Det vil sige, at hvis din bils køreklare vægt er 1500 kg, må den campingvogn/påhængsvogn, du spænder bagpå bilen, max. have en totalvægt på 1500 kg.

Følgende krav skal være opfyldt:

Campingvogn/påhængsvogn:
• Dine dæk må højst være 6 år gamle og skal være godkendt til mindst 120 km/t
• Dine dæks loadindeks skal svare til det tilladte akseltryk
• Din camping- og påhængsvogn skal være egnet til 100 km/t og forsynet med hydrauliske støddæmpere og bremser.
• Din camping- og påhængsvogns største akseltryk må ikke overstige 3500 kg.
• Periodesyn hvert 2. år ved akseltryk på mere end 750 kg.

Bil:
• Din bil skal være forsynet med ABS-bremser og totalvægten må ikke overstige 3500 kg.


Hvis campingvogn/påhængsvogn bliver godkendt til Tempo 100 kørsel, må den køre:

• 100 km/t. på motorvej mod 80 km/t. i dag
• 80 km/t. på landevej og motortrafikvej mod 70 km/t. i dag

© 2017 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark